Det Grønne Folkekøkken

– Mad med viden

I Det Grønne Folkekøkken inviterer vi indenfor til god mad, viden og debat. Alle er velkomne.

I Det Grønne Folkekøkken serverer vi en varm ret til ganen. Til dessert serveres mentale proteiner til hjernen. Du kan deltage i dele eller hele programmet.

Mad med viden
Den første tirsdag i måneden åbner Det Grønne Hus dørene for folkekøkken og videnscafé. Du kan komme og spise et nærende og velsmagende måltid i caféen, kl. 18.00.

Kl. 19.00 vil aftenens oplægsholder fortælle om en af sine passioner indenfor grøn omstilling, og alt efter dit temperament kan du lytte, spørge og diskutere.

Samtalekøkken
Der vil være folkekøkken og foredrag den første tirsdag i måneden. Man kommer til de aftener, man har tid og lyst til. Du kan vælge at komme til foredraget uden at melde dig til folkekøkkenet.

Oplægget holdes af medarbejdere i huset eller af relevante personer fra husets netværk.

Vi har lagt ud med at snakke om de aktuelle klimaudfordringer, vi står over for. Der har endvidere været oplæg omkring klimatilpasning, klimavenlige fødevarer og bæredygtig jul. I efteråret 2016 vil vi lægge ud med et oplæg om fremtidens energi i Køge, og i løbet af sæsonen vil der være oplæg om både bofællesskaber, vindmøller og økologisk vin.

Du kan læse mere om sæsonens emner her på hjemmesiden, efterhånden som vi nærmer os arrangementet:

Tirsdag d. 4. oktober:

Aflyst: Bofællesskaber i Køge – er det en mulighed for mig? – og hvis ikke, hvad kan vi så lade os inspirere af ved bofællesskaberne? Hvilke fællesskaber kan opstå omkring en bolig?

Tirsdag d. 1. november: 

Vind i energien – vindmøller i Køge – hvorfor og hvordan?

Tirsdag d. 6. december:

Økologisk vin – ny vin på gamle flasker? Hvad er særligt ved økologisk vin? Kom og smag og få tips til julevinen.

Aftenens p14 kruspersillerogram:

18.00-19.00: Klimavenlig mad i folkekøkkenet

19.00-21.00: Oplæg, café og debat

Caféen lukker for servering kl. 21.00

 

Pris og tilmelding:
Pris: 75 kr. pr. voksen og 25 kr. pr. barn. Der er begrænset antal pladser.

Der kan endvidere købes kaffe/te og kage.

Tilmelding: Dagen før inden kl. 12.00 på telefon 56676070 eller e-mail: annette@detgroennehus.dk

Tilmelding er bindende.