Drømmen om en bæredygtig fælleshave

Kunne det ikke være fantastisk med en fælleshave i Køge?

Fælleshaver er blevet ret populært i storbyerne også kaldet urbanhaver. Nogle bliver dyrket på taget, i baggårde og andre igen på et lille grønt område. Personligt har jeg besøgt ”Byhave 2200”, der ligger på hjørnet af Hørsholmgade og Stefansgade og en på taget af Nørrebro skole. Med en fantastisk udsigt og hvor man også holder bier. Begge steder var der en fantastik frodighed og ingen hærværk. Det var så dejligt livsbekræftende, at opleve.

Meningen er, at dem der er interesseret går sammen om at etablere, så, plante og vedligeholde haven. Ofte slutter man sæsonen af med, at holde høstfest, lave mad og spise sammen.

Så det en fantastisk mulighed for at indgå i et interessefællesskab.

Måden, at dyrke den bæredygtigt på er ved at dyrke den efter Permakultur principperne. Det vil sige, at man prøver, at efterligne naturen i designet. Der skal f. eks både være træer, buske og planter. Altså beplantning i forskellige lag. Dette giver jorden større mængder organiske materiale. Man dække jorden med de tørre nedfaldne blade og andet organisk materiale. Så på den måde er man hele tiden med til at forbedre muldlaget. Så dyrker man økologisk. Det man dyrker er spiselige vækster, så vi kan holde gang i selvforsyningstanken. Der dyrkes så tæt så der ikke opstår for mange bare pletter, det ser du nemlig heller ikke i en skov.

Min mand og jeg har selv forsøgt os hjemme i haven med, at afprøve nogle af disse principper. For det første giver det stor tilfredsstillelse, at arbejde på at forbedre selve jorden. For det andet er der noget fascinerede over at træer, planter, buske og grønsager hjælper og beskytter hinanden. De grønkål vi havde plantet her klarede sig bedre en dem, der stod et andet sted i almindelige lige rækker. De blev mindre angrebet af sommerfugle laver og manglede ikke vand, som de andre hele tiden gjorde.

Men hvorfor ikke tænke større og få alle de ting med, der giver en sundhed og livskvalitet?

Det har vi gjort i det grønne hus i Køge i samarbejde med Køges økologiske fødevare fællesskab og Køge kommune. Køge kommune har nemlig stillet en grund til rådighed for os på 2, 3 hektar til et fællehave projekt. Her kan vi både lave en grønsagshave, en ”madskov” og en sansehave. Er du blevet nysgerrig?

Vi holder et møde for alle interesserede borgere i Køge den.11. februar kl.19.00 i Det grønne hus(Vestergade 3 c, 4600 Køge). Det kræver ikke tilmelding!