Til foredrag med Lone Landmand

Forleden var min mand og jeg til foredrag med Lone Landmand på Køge bibliotek. Til dem, som ikke kender hende, kan jeg sige, at hun har en dejlig blog, jeg har fulgt lidt med i de sidste par år. Især også de dejlige fotos fra gården nyder jeg meget. Se bloggen påwww.lonelandmand.wordpress.com.

 

Lone Landmand, som hun bliver kaldt, har også lige lavet en ny meget vigtig bog ” Mad vs. Fødevarer – et opgør med den beskyttende atmosfære”. Den glædede jeg mig også til at høre hende tale om. Mad er autentisk, dyreetikken er overholdt, de sunde ting er bevaret og der er dyrket uden sprøjtegifte. Fødevarer… ja, det er ikke noget vi bude sætte tænderne i.

Første halvdel af foredraget handlede om, hvordan Lone og hendes mand driver deres gård i Jylland.

Næste halvdel af foredraget handlede så om, hvad der er sket med det konventionelle landbrug, at dyrene ikke har det godt og bliver fyldt med medicin og fodret med GMO foder. Hvordan opdrættede fisk har det dårligt og at vi ødelægger mange af vores fødevarer ved forarbejdning, så det der er tilbage ikke mere kan kaldes mad.

Nu har vi, her hjemme hos mig, brugt mange år på, at læse om disse ting for at leve så sundt som muligt. Men er det første gang man hører om det, bliver man rystet. Det er en skrækkelig fremtid vores børn går i møde. Selv fik jeg tårer i øjnene, da jeg hørte om vores bier, der også er truet. Hvis altså ikke nogen snart gør noget. Men jeg er glad for, at Lone har skrevet denne bog, som vi også måtte have et eksemplar af med hjem. Alle burde læse den og vågne op, når de står nede i Fakta og køber det billigste brød….. fordi det er billigt!!!……. ja, men hvad indeholder det?

Min mor sagde altid “Bare det er dansk, så er det godt”, men det holder ikke, sådan er det kun hvis det er økologisk. Et dansk æble bliver for eksempel sprøjtet med flere forskellige sprøjtegifte flere gange under modningen.

Ofte bager vi selv vores brød af økologisk mel, især fordi alt andet smager af pap. I dag har jeg så på vej hjem købt mel af økologisk korn malet på stenkværn, da det er det bedste. På den måde bevares de fleste af de gode ting fra kornet.

Nu er jeg spændt på at smage de boller i morgen, når de har koldthævet hele natten.

Tak fordi der findes nogen som Lone landmand, der kæmper for dyreetik, økologi og sund mad!!