Tillykke til en ildsjæl i miljøets og naturens tjeneste

Sander

Af Kirsten Sander, energirådgiver, Det Grønne Hus

 

Den 9. april fyldte Steen Gade 70 år. Han har gennem hele sit politiske liv arbejdet for at bevare og forbedre natur og miljø i Danmark. Han har arbejdet for grøn tankegang og miljøbevist handling på alle niveauer

Som ordfører for klima og energi arbejder Steen Gade for at skabe arbejdspladser gennem grøn omstilling. Og for at Danmark kan bygge videre på de styrkepositioner som gennem årene er opnået inden for bæredygtig energiproduktion og knowhow.

Steen Gade ønsker at vi alle passer på miljøet, før det er for sent. Men det skal ikke begrænse at der udvikles nye væksteventyr. Energien skal komme et sted fra, selv om den bedste og billigste energi er den, der ikke bruges. Derfor er energibesparelser og effektivitet grundaksen i omstillingen til vedvarende energi.

Selvom Danmark er blandt de meste energieffektive lande i verden, er der stadig et stort potentiale for at reducere energiforbruget endnu mere. Ikke mindst i vore bygninger, som bruger omkring 40 procent af energien. Her har vi i Energitjenesten og Det Grønne Hus mærket Steens engagement og støtte, da han i mange år har arbejdet for at engagerede organisationer og foreninger kan få støtte til deres arbejde med at rådgive og oplyse borger, virksomheder og kommuner og muligheder for energibesparelser, minimering af affald og beskyttelse af naturen.

Det vi i Energitjenesten og Det Grønne Hus arbejder for er, at Danmark omstiller energiforsyningen til vedvarende energi, at vi får samtidigt mindre luftforurening og mindre afhængighed af importeret olie, kul og gas. Danmark har siden 1970erne været blandt de mest energieffektive lande og har skabt en grøn energiindustri, ikke mindst fordi engagerede og miljøbevidste politikere som Steen Gade har stillet krav og været med til at give støtte til omstillingen.

Og så var Steen en fadderne til økologimærket , som i januar i år kunne fejre 25 år.

Men det er fortsat nødvendigt at holde fast i retningen og knokle for målet om 100% vedvarende energi i 2050. Derfor har vi brug for politikere af Steens kaliber.

Steen Gade                                                                         ømærket