Energi- og miljøtjek af virksomheder

Det Grønne Hus har en række tilbud til virksomheder, som gerne vil bidrage til et bedre og mere bæredygtigt miljø og samtidig spare penge på drift. Det kan både være mindre virksomheder og kirker, der ønsker en energigennemgang, eller en håndværksvirksomhed, der gerne vil efteruddannes i energirigtige løsninger.

Energi- og miljøtjek af virksomheder: Det Grønne Hus har mange års erfaring med at gennemføre energi- og miljøgennemgange af små og mellemstore virksomheder. Det kan både være butikker, frisørsaloner, kirker, autoværksteder eller noget helt andet. Uanset hvilken type virksomhed du har, kan du spare på energien eller reducere brugen af miljøskadelige stoffer. Og det kan vi hjælpe dig med.

Hvordan foregår et energi- og miljøtjek?
Et energi- og miljøtjek begynder med, at vi gennemgår tallene for både el- og varmeforbrug. Efter at have gennemgået virksomheden laver vi foreløbige beregninger, der viser, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind. Og vi giver nogle bud på, hvordan det adfærds- eller håndværksmæssigt bedst kan gøres. Har du et energimærke, vil vi gerne have det i kopi ved vores besøg.

Varighed: Et energi- og miljøtjek varierer i tid fra typisk 1½ time for en mindre butik eller et kontor til 3-5 timer for en større kontorbygning eller autoværksteder.

Rapport: Vi opfordrer dig til selv at skrive notater ned undervejs. Derudover fremsender vi bagefter hovedpunkterne i en rapport, der nøje anviser dig løsningerne på at få nedsat dit energiforbrug. Her får du også de relevante links og henvisninger, du skal bruge for at komme videre i forløbet. Resultatet er, at du får et overblik over, i hvilken rækkefølge du skal sætte tingene i gang, og hvor meget du kan forvente at spare på dit energiforbrug.

Pris: Afhænger af virksomhedens energiforbrug. Kontakt os for pris.

Kontakt Jacob Skjødt Nielsen